onsdag den 27. oktober 2010

Den første uge ..


Tirsdag d. 26. oktober 2010
Vi er endelig begyndt at få nogle gæster på hotellet, dog er der ikke særlig mange børn, så bamseklubben er endnu ikke åbnet. Det bliver spændende når det rigtig kommer i gang. Siden sidst har jeg kun været på arbejde 2 gange, da jeg har været på nogle study ture, hvilket har været rigtig godt!

På min fødselsdag lørdag d. 23. oktober var finske Noora, danske Kasper og jeg på ”road trip”. Altså ude at se naturen omkring hvor vi bor, samt finde ud af hvor de forskellige ting er henne. Samtidig var det en tur som gav os mulighed for at se nogle af de mest populære seværdigheder. Vi var ude på en laaang og stejl køre tur i bjergene mellem Kata beach og Chalong for at komme til top, hvor The Big Buddha sidder og skuer ud over havet, og ohh my den var big! – Det er et fantastisk navn de har givet den der ;) Buddha er af Thai´er meget velset. De elsker Buddha og har statuer af den/ham mange steder. Det er en gud for dem.
Efter at have set Buddha blev det min tur til at køre ned af de meget stejle bjergveje, og videre til næste stop Wat Chalong. Køreturen gik ganske fin, dog var det i begyndelse lidt forvirrende idet de i Thailand kører i den anden side end vi er vant til i Danmark. Det er dog ikke det værste. Hernede er der en evige dille i at køre på scooter lignende motorcykler, DE ER ALLE STEDER! – og de kører som R.. og nøgler. – bedst som man er ved at passere en bil, sniger en motorcykel sig lige igennem, selvom der måske ikke er plads. – Det er de ligeglade med. Det går desværre også tit galt. Den hyppigste årsag til ulykker sker i trafikken. Rolig nu, jeg er ikke død. Vi kører nemlig pænt og indenfor noget tid, hvor vi måske var kørt forkert nogle gange ankom vi endelig til Wat Chalong. Wat Chalong er et tempel sted, som er rigtig smukt og også meget populært. Her kommer Thai´er ofte og ber/bliver velsignet. De går meget op i deres religion, Buddhisme, som I nok kan høre. Resten af vores Road Trip blev brugt på at søge efter en masse andre steder, dog uden held i det vi kørte forkert nærmest hver gang! Vi prøvede at spørge om vej hos de lokale, men det hjalp ikke en meter. Hvis vi holdte et sted og spurgte om vej, kørte videre og stoppede kort tid efter for igen at spørge vil vi få helt forskellige retninger, så det var ikke nemt. Dog fandt vi stranden Surin, som er super lækker og god at bade i. Hernede bliver mange af havene hurtigt MEGET dybe, men denne her var fin. Der fik vi noget mad og så satte vi kurs hjemad, hvilket vi selvfølgelig heller ikke kunne finde.

Efter den lange Road trip var det tid til lidt afslapning inden vi skulle på aftenudflugt til Phuket Fantasea.
For over 200 år siden blev der i Indien skrevet en spændende kærlighedshistorie. Denne legende har siden hen spredt sig til hele sydøstasien og er blevet en slags nationalpoke i hvert land. Vi var inde og se den thailanske version, Ramakien, som blev fremført af artister med hjælp af elefanter, akrobatik, dans, sang, musik og ikke mindst magi. Forestillingen var ikke noget man havde set før, det var meget spændende. Man skulle virkelig koncentrere sig for at forstå meningen, men det var godt. Inden forestillingen spiste vi på en kæmpe restaurant med en endnu større buffet med mad fra alle Asiens hjørner, så jeg fik smagt lidt af hvert. Scenen og restauranten er omgivet af en forlystelsespark, så efter at have spist gik vi lidt rundt i denne og hyggede. Vi så bl.a. en hvid tiger, en KÆMPE hvid tiger. Efter vi kom hjem hoppede jeg på hovedet i seng, det var hårdt at blive gammel :D
Søndag d.24 startede Kasper og jeg dagen med at holde fri, hvilket vil sige stå sent op, spise morgenmad og så til poolen :p Derefter skulle vi ud på en halvdags safari, som er en rigtig hyggelig udflugt. Vi startede med at køre i jeep op i bjergene og så gik ture videre på en elefant i en halv times tid. Wow det er et stort dyr! Det var lidt vildt at sidde deroppe, da vores sæde vipper meget, men efter et stykke tid kom man ind i rytmen og så gik det derud af J Da vi var færdige med at ride, gik vi videre til de næste punkter.
Her fik vi set:
-          gummitræer, og hvordan man laver gummi. Det er et af Thailand største eksport steder.
-           Set hvordan man laver rigtig Thai mad på thai måder og smagt det (mums)
-          Et lille mini elefant show, hvor vi så hvordan elefanterne spillede fodbold, sang, malede og ja bare hvordan de kunne lystre.
-          Aberne, og fortalt omkring abeskole, som aberne går på for at lære praktiske ting (eks. Hvordan man får kokos ned fra palmerne.) Aberne starter på sådan en skole fra 2 års alderen. Her i Thailand bruger man i de lokale samfund aberne til arbejde som det.
-          En .. , + en tur på en vogn, hvor vi virkelig fik set hvor stærk sådan en er :O
-          Kokos, hvordan man åbner den, og dernæst forarbejder kokosen. Vi smagte også på væsken inde i kokosen, hvilket faktisk smagte godt.
-          Ris, hvordan man laver dem, og alle de forskellige sorter.
Overstående var utroligt spændende, og jeg fik virkelig lært nogle ting. Vi havde også en rigtig god guide. Turen sluttede af med vaske ægte thai mad, hvilket både Kasper og jeg havde været lidt skeptiske omkring idet vi havde haft en dårlig oplevelse begge to, men overraskede blev vi, for nøjs hvor var det godt! – Så nu er jeg fit for fight igen! 
Mandag d. 25. oktober stod på arbejde, hvilket var skønt. Jeg glæder mig sådan til at komme rigtig i gang. Vi startede som altid med morgenmad fra den store buffet og så var det tid til at gå tur med Bamse. Han havde det meget varmt, men var selvfølgelig glad som altid og fik en masse knuser, som Bamse elsker det.
Efter at have fået Bamse hjem i huset stod den på computer arbejde. Vi skulle have skrevet vores skemaer ind på computer på alle sprog og printet ud så vi kan blive helt klar til børnene kommer. Udover at lave computer arbejde, stod Bamse klubben for skud. Den skulle fikses, så den også kan stå helt klar og være flot til vi har det første Skalman´s Playhouse onsdag d. 27. okt. Resten af dagen var stod på hygge med de andre, og så lidt face inden jeg skulle i seng.
I dag tirsdag d. 26. oktober har jeg været på Study med svenske Annika. Vi var ude på Coral Island, som er en halvdagsudflugt fra Phuket. Det er en bådtur ud til Coral Island. Her skulle vi ud og nyde solen, samt snorkle. Det var min første snorkle tur, så jeg var spændt på hvordan det ville gå. Det gik heldigvis fint. Vi startede som at snorkle på coral island, dog var der ikke så meget på bunden af se, men det var også mere for lige at prøve udstyret osv. Efter at have prøvet det, spiste vi og så tog vi speedbåden til et andet sted hvor det virkelig er muligt at snorkle. Det var virkelig flot! Alle de farverige fisk og de flotte koraller. Jeg har desværre ikke noget undervands kamera, så dette har jeg ikke fået nogle billeder af.
Ellers kan billeder fra alle mine ture findes på min facebook profil, Pernille Langbak.
Her om lidt skal jeg ned og spise aftensmad med Annika og så tidligt i seng. Jeg har nemlig fri i morgen, så har fået lov at tage med på Phi Phi islands udflugten, vi kører bare fra hotellet kl. 07, så jeg skal tidligt op J

Jeg håber, at I alle har det godt.
VARME hilsner herfra <3

1 kommentar: